Om Agger

 

Lidt af Aggers historie.

Er man aggerbo - er vi selvfølgelig facineret af vores skønne natur omkring os, men vi er også bevidst, om de stærke naturkræfter som vi er naboer til. Vi har hørt beretninger fra vores slægtninger, og læst beretninger og historier fra den tid hvor næsten alle familier var berørt, nogle ved deres erhverv som fisker, andre måtte flytte fra hus og hjem på grund af havet. Jeg vil nu skrive lidt om kirkens skæbne.

Den gamle kirke fra Vester Agger. Havstokken nåede kirkedøren i 1825.

Samme år, d.27 og 28. November 1825, kom den storm, der skulle komme til at besegle den gamle kirkes skæbne. Resten af det vestlige kirkegårdsdige styrtede ned, en hel del af kirkegården forsvandt i havet. Selvfølgelig havde man i sognet længe set, at kirkens dage var talte, og sognepræsten Peter Cristian Bendix, der var præst i Vestervig- Agger fra 1799-1833, de sidste år som Amtsprovst , og fra  hvis udførlige beretninger vi har så god kendskab til disse års ødelæggelser.

Det blev indberettet til Kongen d. 11 februar 1825 hvor det blev påpeget nødvendigheden af, at flytte kirken, der nu stod som sognets yderste post, mod et hav der havde overskyllet de sidste eng strækninger og ødelagt de få stykker agerjord der var tilbage, og samme år blev det gamle kanal dannet Endnu gik der 3år før man besluttede, at lukke kirken den var blevet for farligt at bruge, nu skulle Aggerboerne til Vestervig for at komme til gudstjenester og kirkelige forretninger.

Det gamle kirke stod nu tilbage tom og forladt, der var kun havet, som tog de sidste mure, slægter så på, når slægters grave forsvandt i havet.( Thisted Amtsavis skrev. Intet sted trues landet som ved det ulykkelige Agger. Den nulevende slægt har set sine fædres grave bortskyllede, og hvor den for kort tid siden sang lovsange og bad til havets herre, der svømmer nu hajen, og bølgen bryder i vild rasen.

Det var jo ikke kun kirken der forsvandt, nej der var byerne Nabe, forladt 1775. Toft. Forladt.1826. Bolm forladt. ? Vester Agger. 1899. Nr.Langer. Ødelagt.1868. Det er jo næsten ikke til at forstå, at når man måler fra den nuværende  kystlinje, er der ca, 2 kilometer ud til de daværende byer.

Den nuværende kanal blev dannet 1862 ved en kraftig storm, og tilbagetrækningen af kysten forsatte uhindret indtil 1886 hvor V:B:V: blev dannet, hvor man forsøgte med de midler man havde dengang, at bygge høfder, for at stoppe lidt af erosionen af kysten..

 

 

Dette var en lille del af vores historie, der er jo sket meget siden 1886, som kan fortælles senere.